Bøger
Signe og hendes datter
2018, 420 s. Gyldendal – bogklub, e-bog, lydbog
Ved Ishavet
2018, 420 s. Gyldendal
– bogklub, e-bog, lydbog
Pressen skriver bl.a.:
“… især et fint blik for kvindernes liv (…) Det er forfatterens møde med en af romanens personer, der har sat ham på sporet af disse historier, og Lars Johansson fortæller mesterligt.” – Fyns Stiftstidende
“ … effektive synsvinkelskift mellem ledefigurerne (…) flot både dramatisk og poetisk billede af et ukendt miljø i den fjerneste ende af et naboland, der led under en langt mere brutal besættelse end vores her ved ’flødeskumsfronten’…” – Politiken
”Fremragende og gribende fortælling (…) ’Ved Ishavet’ kan anbefales til læsekredse, her er meget at tale om.” –Litteratursiden
Signes hjemkomst
(- den selvstændige fortsættelse af Signe)
2014, 440 s. Gyldendal
– bogklub, e-bog, lydbog, magnaprint mm.
Februar 1948. Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt. I den dramatiske efterkrigstid i Tyskland har hun mistet forbindelsen med sit livs store kærlighed, Felix. Får hun ham nogen sinde at se igen? Hvad skal hun stille op med sine modstridende følelser over for barnet? Og hvordan vil hun blive modtaget i Danmark?
Signes hjemkomst er en selvstændig fortsættelse af romanen Signe fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede.
Den fantastiske historie om kærlighed og overlevelse føres nu videre.
Pressen skrev bl.a.:
‘… Forfatteren har især et fint greb om sanseligheden. Her føles, høres og duftes omkring den kvindelige hovedperson, så fortiden tilbage i fyrrerne i den grad bliver nærværende. Sjældent har en mandlig forfatter demonstreret så direkte adgang til det kvindelige sanseapparat. Læg hertil et grundigt researchet tidsbillede og danskernes fordømmelse og forkrampede reaktion på en grænseoverskridende livsappetit. Så har vi det stof, en rigtig god roman er lavet af …’ – Niels Houkjær, Berlingske Tidende, læs hele anmeldelsen her
‘Stærkt, smukt og hjertegribende …’
Flensborg Avis: ‘… gribende beretning om en stærk og kompromisløs kvinde …’
Se bibliotekernes anmeldelse her
‘Denne efterfølger er præcis så levende og velskrevet som forgængeren, jeg var med det samme tilbage i efterkrigstiden og havde Signe helt inde under huden (…) sammenholdt med forfatterens sublime fortælling, kan jeg kun opfordre til, at han runder Signes liv af, og meget gerne indlemmer Kirstens også, så hermed en opfordring til en delt, afsluttende beretning om denne højst usympatiske og usædvanlige kvinde. Så mens jeg håber – og venter – skal denne have de bedste anbefalinger, Lars Johansson har begået endnu en genistreg.’ – se hele anmeldelsen her Bognørdens Bogforum
Signe
- Roman 2006, 596 s. Gyldendal.
Februar 1945.
En ung kvinde forlader Silkeborg og rejser med et troppetransporttog ned gennem Tyskland – Hamburg, Berlin, Dresden – for at mødes med sin elskede i Prag. Han er hendes livs kærlighed, og hun er hans. I Danmark kaldes hun ‘tyskertøs’, men nu skal intet mere skille dem ad. Ikke de allieredes bomber, ikke SS, ikke russerne, ikke amerikanerne. Ikke nederlag, flugt, internering. Forhør. Voldtægt. Straf.
Romanen Signe er baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, hvor han var blevet leder af en våbenfabrik. Kort tid efter måtte hun, sammen med Felix og hans tre små børn, flygte for Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede.
‘Signe er en beretning om kærlighed og overlevelse og bygger på en virkelig historie fra min egen familie …’ – Lars Johansson
– se også om filmen Den tyske Hemmelighed her.
Signe er trykt i tolv oplag og mere end 60.000 eksemplarer.
– klip fra Signe:
‘ … Hun kan ikke sove. For sit indre blik ser hun stadig cigaretgløden. Hun letter igen på gardinet, gløden er vokset nu. Hvad er det, der ulmer derude? Hun prøver at kikke rundt i kupeen, men hun kan stadig intet skelne. Hun synes, hun efterhånden kender underofficeren ved siden af sig en lille smule, Dieter Richter. Han kom på i Hamburg sammen med drengesoldaterne, og han har været sød til at hjælpe hende ud af toget, hver gang der har været luftalarm. Tyskere er høflige, opmærksomme, og det kan hun godt lide, hun føler sig tryg sammen med dem.
(…)
‘Herr Richter,’ hvisker hun, ‘bitte … Herr Richter … Entschuldigung …’
Han skutter sig søvnigt, kan hun høre. Hun rykker sig hurtigt væk igen: ‘Herr Richter …?’
‘Frau Gondrup?’ siger han højt og halvt sovende.
‘Der er noget derude,’ hvisker hun. Hun kan godt selv høre, at det lyder lidt fjollet, men hun fortsætter alligevel: ‘Jeg kan se noget udenfor.’
‘Hvor?’ Han hvisker også. Hvisken smitter.
‘En glød … ild … jeg ved ikke …’
‘Udenfor?’ Han lyder vågen nu.
‘Ja, udenfor … se!’
Hun bukker igen hjørnet på gardinet til side. Hun kan mærke, at han læner sig over mod vinduet, ind over hende. Hun gør plads for ham. Han overtager gardinflappen og ser ud.
‘Ja, De har ret. Det ser mærkeligt ud.’ Han trykker den stive gardinflap på plads igen: ‘Et øjeblik.’
Han roder med et eller andet. Så lyder der et lille metallisk klik, og en smal, skarp lysstråle skærer gennem mørket. Han sidder med en lommelampe. Fra sin højre brystlomme tager han et stykke sammenfoldet papir frem. Han folder det ud. Det er en militær køreplan, kan hun se. Han lyser på sit ur. Knappen på hans brystlomme sidder løs, bemærker hun.
‘Vi må være tæt på Dresden,’ hvisker han og slukker lommelampen, ‘det er nok et militæranlæg, der er blevet bombet …’
Pressen om Signe:
“Det er en fantastisk historie om betagelse og overlevelse mod alle odds og Lars Johansson spiller på hele klaviaturet af drama og indlevelse i Signes skæbne og i de miljøer hun som skibbruden manøvrerer rundt i. Han har researchet grundigt, og alt fastholdes sanseligt …” – Hans Hertel, Politiken.
“I elegant tilbageskuende scener klippes der frem og tilbage i Signes tanker og oplevelser, og lugte genopleves med kolossalt fin indlevelsesevne. Det portræt af Signe, som Lars Johansson skaber, er for det første et fuldgyldigt, realistisk billede af en mor, en fraskilt, enke, femme fatale, krigsfange og flygtning …
Jeg er ikke bange for at skrive, at Lars Johansson har skabt et kvindeportræt i slægt med Erik Aalbæk Jensens Elsebeth fra romanen ‘Særlige Vilkår’. Også hun var en fighter, der kunne tage fat og give sig hen. Men jeg er heller ikke bange for at skrive, at selv hårdhudede anmeldere kan græde, når vi støder på ægte indlevelsesevne.” – Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad.
“Jeg læste SIGNE med neglebidende spænding og stor begejstring. Jeg er imponeret over Lars Johanssons evne til at skildre de små detajler, de store scener og de smukke billeder.
SIGNE er en skildring af et Tyskland i forfald, og et nærbillede af en kvinde, der tappert forsøger at holde sig i live på trods af, at jorden ryster under hende igen og igen. Signe var en tapper og forelsket kvinde, og nu er hun hovedperson i den bedste roman, jeg længe har læst.” – Henriette E. Møller, LitteraturNU
” … en utrolig stærk, meget modig og målrettet kvinde, for hvem kærligheden til den mand, hun valgte at følge, er den altafgørende drivkraft i hendes handlinger og accepterede nedværdigelser. Samtidig giver dette nervepirrende og begivenhedsrige kærligheds- og krigsdrama et autentisk situationsbillede af forholdene i Tyskland i tiden op til og efter sammenbruddet og et nuanceret billede af såvel tyskerne som de allierede soldater.” – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende.
“Smuk og sørgmodig krønike om krig og kærlighed uden grænser og den svære overlevelse i et samfund der ikke rigtig havde noget tilovers for tyskernes kvinder og deres afkom … ” – Hans Engell, Ekstra Bladet.
” … en medrivende kærlighedshistorie og et veltegnet portræt af en stærk kvinde, der ved, hvad hun vil, og gør, hvad der skal til for at få det til at ske. En af de bedste romaner, jeg har læst i år.” – Jette Holst. Litteratursiden.dk.
“Havde ikke forestillet mig at jeg skulle sprinte igennem … lægge alt andet til side for at følge romanens dramatiske kvindeskildring” – Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis.
“En passionshistorie … giver billedet af Europas sammenbrud på en måde som gør en forskel” – Marianne Ping Huang, Information.
“Magnetisk kraft” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten.
Dancing Charlie
- 2008, 296 s., Gyldendal
- som hardback, e-bog og i bogklub
Rammen i Dancing Charlie er de sidste ti døgn i Niels-Erik Ohlssons liv. Han er gammel og tror sig færdig med livet, da han opsøges af en kvinde, der viser sig at være datter af hans bedste ven, den ven, som en nat i begyndelsen af maj 1945 forsvandt fra den tyske flydedok, der, efter fire barske døgn på havet, tilfældigvis strandede på Langeland med romanens hovedperson og femten hundrede andre krigsfanger om bord.
Niels-Erik Ohlsson havde noget med vennens forsvinden dengang at gøre, men hvad?
Sammen med vennens datter sendes Niels-Erik Ohlsson ud på en sidste og uventet rundtur i sit liv.
Dancing Charlie er en historie om erindring og fortrængning, om død og ensomhed, men også om soning, overlevelsesvilje og kærlighed.
Klip fra Dancing Charlie
‘… Hendes krop ved siden af på tæppet, prikkende varme efter svømmeturen, søvnige lyde, barnestemmer, vand, måger, nuet opløst i en rolig og strømmende puls. Men et par gange – to, to gange helt præcist – var det tippet over for ham, pludseligt. Stemmerne og bølgerne var steget til skrig og dønning, kvælende saltvand og utålmodige mågers spotlatter. Han kendte dem kun alt for godt, mågerne, havde set dem i hundredvis, i slagsmål om menneskelige efterladenskaber, om lort og om lig, endnu inden de døde var smidt i vandet. Det var slået sammen om ham et par gange på stranden, havde vokset sig over hans hoved, så han måtte op at sidde. Nej, helt op at stå, bevæge sig. Begge gange havde Lisbeth set på ham med et blik, der fortalte, at hun vidste alt uden at vide noget som helst. Svimmel var han tumlet op over klitrækken og ned på den anden side. Pålandsvind, det havde først stået ham klart på badeværelset her til morgen, begge gange havde der været pålandsvind.
‘Hører du, Lisbeth?’ spørger han ud i den mørke stue, ‘det var pålandsvinden!’
Derfor påvirkede lydene og den ramme lugt ham så stærkt. Og derfor blev det hele anderledes på den anden side af klitten. I læ. At sætte sig der havde været som at lukke en dør til havet og de gnæggende måger. Til kaos. Og så langsomt åbne en anden til en varm summen: En-to-tre-fire-fem-seks-syyyv – En-to-tre-fire-fem-seks-syyyv. Gulspurvens lyse og tålmodige tællen inde fra grantykningen …’
Pressen om Dancing Charlie:
” … Der er øm kærlighed og lykkelig erotik, lidelsesfyldte overraskelser og pinefulde valg i romanen, som har stof og format til at blive projiceret op på det store lærred. Så ja, det må blive seks lysende stjerner denne gang. Mindre kan vist ikke gøre det, når fiktion og historie svejses sammen i så helstøbt en komposition og så smukt et sprog, som tilfældet er i ‘Dancing Charlie’.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten – se hele anmeldelsen her
” … Det er lykkedes Lars Johansson stærkt og overbevisende at skildre menneskers svigt, deres løgne og selvbedrag, men også deres håb og ønske om soning. Ved bogens slutning sidder læseren tilbage med en fornemmelse af selv at have gennemført en rejse fra det fortrængte mørke til en tilstand af noget, der kan lignes ved en sommerstrand i aftenlys.” – Mette Winge, Politiken.
” … et gennembrud – en aldeles fremragende roman.” – Jakob Levinsen, Kulturguiden DR.
” … Takket være forfatterens billedskabende og abrupt musikalske stil formes romanens hovedperson meget levende og overbevisende i læserens bevidsthed. … Johansson magter virkelig dette meget svære, at formidle den sandhed, der måske findes imellem alt og intet.’ – Preben Rasmussen, Flensborg Avis.
‘ … et interessant studie i fortidens synder – ikke mindst som et bidrag til forståelse af en generation af besættelsestidsveteraner, hvor fortrængning og svigt i mange tilfælde gav for lidt levet liv.’ – Thomas Kaarsted, Fyns Stiftstidende.
‘… Romanen er fiktion, men den tager udgangspunkt i en virkelig hændelse. Den tyske flydedok drev den 4. maj 1945 i land ved Påø Strand på Langeland med mere end 1500 krigsfanger. Den hændelse har Lars Johansson fået en fantastisk stærk og helstøbt roman ud af! Glæd dig!’ – Pernille Lisborg, Litteratursiden.dk
——–
Vil du vide mere om de faktuelle forhold omkring flydedokken så besøg forfatteren Thomas Harders hjemmeside.
Er du interesseret i tyske krigsflygtninges forhold i Danmark, kan Thomas Harders smukke faglitterære bogværk De uønskede – de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 stærkt anbefales.
Udsatte egne – det er mig
- Interviewbog med Per Højholt, 1998.
- 138 s. Borgen.
Forlagets beskrivelse
I Udsatte egne – det er mig får læseren for første gang mulighed for at opleve en af de største danske digtere fortælle om sin digtning og sit liv. Bogen, der er et unikt dobbeltportræt af Per Højholt som digter og som menneske, giver et personligt indblik i Højholts forfatterskab, der for alvor opnåede bred opmærksomhed med Gittes Monologer.
Indholdsbeskrivelse
I interviewform tegnes et bredt portræt af forfatteren Per Højholt (f. 1928). Portrættet tager udgangspunkt i Per Højholts hjem og er en blanding af hans selvbiografiske perspektiveringer, litterære betragtninger og analyser af egne værker.